TAG_slides_1
TAG_slides_31
TAG_slides_2
Banner-Tagdaekker-kopi

BLIV TAGDÆKKER - ET ARBEJDE PÅ TOPPEN

Som tagdækker får du et frit og selvstændigt arbejde, som oftest foregår i højden. Du får en flot udsigt under åben himmel, og der er ikke to tage eller dage, der er ens. Som tagdækker får du en arbejdsdag, der er både afvekslende og som stiller krav til din fysik og kreativitet.

Tagdækkeren har et varieret arbejde med skiftende udendørs arbejdssteder. Tagdækkeren har et frit og selvstændigt job, arbejder i højderne og har altid en flot udsigt under åben himmel.

Med svendebrevet i hånden kan du gå direkte i job og skabe dig en karriere i en privat tagdækkervirksomhed. Du vil også have gode faglige forudsætninger for at starte egen virksomhed.

Læs mere om mulighederne, skolerne og lærlingenes egne fortællinger her på sitet. Du kan også finde de skoler, der tilbyder tagdækkeruddannelsen samt læse mere om mulighederne for videre uddannelse.